Maskinen er valgt som en naturlig opgradering fra den eksisterende Okuma LB3000 og bringer mere kraft, større fleksibilitet og stærkere integration til automatiserede arbejdsgange. Den installeres med både kortstangslader og robotcelle, hvilket matcher virksomhedens høje digitaliseringsgrad og erfaring med automation.
BJ-Gear har anvendt Okuma-teknologi i over 20 år og har løbende optimeret kapacitet og kvalitet gennem samarbejdet med Flextek. Den seneste udvidelse afspejler virksomhedens målrettede arbejde med at styrke konkurrencedygtighed og leveringssikkerhed.
Siden BJ-Gear i 2018 overtog aktiviteterne i Ny Stenderup Maskinfabrik, har de udvidet deres muligheder inden for tandhjulsproduktion og CNC-bearbejdning – og med Multus B300II W tager de endnu et skridt mod en stærkere og mere automatiseret produktionsplatform.
Multus B300II W – nøglespecifikationer:
-
Big Bore spindel med Ø81 mm boring
-
40 værktøjer i magasinet
-
Fræsespindel med 10.000 omdr./min. og 16/11 kW
-
40 bar højtrykspumpe
-
Renishaw RMP60 til automatisk emneopmåling