BJ-Gear udvider med fjerde Okuma: Fokus på fleksibilitet og automation

BJ-Gear A/S / Ny Stenderup Maskinfabrik fortsætter den strategiske investering i avanceret bearbejdningsteknologi med endnu en Okuma-maskine i porteføljen. Valget er denne gang faldet på en Okuma Multus B300II W, leveret af Flextek, og den bliver dermed den fjerde Okuma-maskine i deres dreje- og multitaskingafdeling.

Den nye investering understøtter virksomhedens fokus på øget fleksibilitet, kortere omstillingstid og højere spindelkraft – nøgleparametre i en moderne produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet og effektivitet.

Maskinen er valgt som en naturlig opgradering fra den eksisterende Okuma LB3000 og bringer mere kraft, større fleksibilitet og stærkere integration til automatiserede arbejdsgange. Den installeres med både kortstangslader og robotcelle, hvilket matcher virksomhedens høje digitaliseringsgrad og erfaring med automation.

BJ-Gear har anvendt Okuma-teknologi i over 20 år og har løbende optimeret kapacitet og kvalitet gennem samarbejdet med Flextek. Den seneste udvidelse afspejler virksomhedens målrettede arbejde med at styrke konkurrencedygtighed og leveringssikkerhed.

Siden BJ-Gear i 2018 overtog aktiviteterne i Ny Stenderup Maskinfabrik, har de udvidet deres muligheder inden for tandhjulsproduktion og CNC-bearbejdning – og med Multus B300II W tager de endnu et skridt mod en stærkere og mere automatiseret produktionsplatform.

Multus B300II W – nøglespecifikationer:

  • Big Bore spindel med Ø81 mm boring

  • 40 værktøjer i magasinet

  • Fræsespindel med 10.000 omdr./min. og 16/11 kW

  • 40 bar højtrykspumpe

  • Renishaw RMP60 til automatisk emneopmåling

 

Service + 45 76 413 414 - service@flextek.com
Martin Ravn Service Manager

+45 51 30 20 72 mra@flextek.com

Martin Pedersen Servicekoordinator

+45 20 25 99 98 mp@flextek.com

Lene Berg Birkkjær Logistikassistent

+45 40 20 26 60 lbb@flextek.com

Jens Ole Potempa Lageransvarlig

Service + 45 76 413 414