
HMF Group implementerer high-performance CNC-platform til fremtidens produktion
HMF Group implementerer high-performance CNC-platform til fremtidens produktion
HMF Group A/S, den eneste danske producent af lastbilmonterede kraner, har taget et markant skridt i deres strategi for øget konkurrenceevne og automatisering. Med investeringen i en Ibarmia THR 12 – et avanceret 5-akset CNC-bearbejdningscenter – har virksomheden igangsat et pilotprojekt, der skal transformere deres produktionsmetode fra batch-flow til one-piece-flow. Maskinen er leveret og implementeret i tæt samarbejde med Flextek.
Fra brand til business case: Strategisk investering med bred effekt
Beslutningen om at investere i en Ibarmia THR 12 er resultatet af både et strategisk behov og praktiske erfaringer. Efter en brand i 2021, som ramte produktionsfaciliteterne i Galten, benyttede HMF anledningen til at gentænke fremtidige produktionsløsninger. Det resulterede i ønsket om et mere agilt produktionsflow med bedre datagrundlag og minimeret spild – og her passer Ibarmia THR 12 perfekt ind.
Vi søgte en maskine, der kunne det hele – og det har vi fået
fortæller Frans Frandsen og Morten Munk fra HMF. Maskinen er udstyret med 5-akset bearbejdning, drejebord, 70 bars højtrykspumpe, 300 bars hydraulisk clamping og fuld integration til automatisering. Netop kombinationen af teknisk funktionalitet og fleksibilitet.
Digital transition i samarbejde med Flextek
Flextek har tidligere leveret løsninger til HMF, og samarbejdet har endnu en gang vist sin styrke. Da behovet opstod, blev der i fællesskab gennemført kravspecifikation, teknisk dialog og konfigurering, som mundede ud i valget af Ibarmia THR 12. Tilpasninger og ønsker blev hurtigt imødekommet af Ibarmia, og maskinen blev leveret som en komplet løsning.
Et vigtigt aspekt i projektet har været oplæring og ejerskab internt. Produktionsmedarbejder Anders Mørch har været centralt involveret i både træning og opstart og fungerer nu som bindeled mellem produktionen og teknikafdelingen. Hans engagement har smittet positivt af på hele teamet.
Smart setup med hurtig gevinst
Selvom projektet stadig er i sin tidlige fase, mærker HMF allerede gevinster i form af bedre sammenhæng i produktionen og højere fleksibilitet. Maskinen gør det muligt at bearbejde emner internt, som tidligere blev outsourcet, og skaber derved både større kontrol og effektivitet.
Frans og Morten siger:
Vi skal udfordres til forbedring! Købet af THR 12 har allerede lært os meget, og vi er stolte af vores udvikling. At føre projektet fra idé til virkelighed har været en meget lærerig proces, som allerede har styrket os til fremtidige projekter
Fra klassisk CNC til smart manufacturing
Med investeringen har HMF taget et væsentligt skridt i retning af smart manufacturing og datadrevet produktion. Maskinen understøtter principperne i Industri 4.0, hvor integration, fleksibilitet og realtidsdata spiller en central rolle. HMF’s pilotprojekt er ikke kun et teknologisk løft – det er også et organisatorisk spring fremad, hvor kompetenceudvikling og systemintegration går hånd i hånd.
Med denne investering er HMF godt rustet til at møde fremtidens krav til kvalitet, fleksibilitet og digitalisering. Maskinen og erfaringerne herfra skal danne grundlag for fremtidige automatiseringsprojekter i organisationen.



