Automatiseret 6-sidet bearbejdning hos NFI
NFI – Nordisk Finmekanik Industri har investeret i en løsning fra Flextek bestående af et Okuma MU-4000V 5-akset bearbejdningscenter kombineret med en MOTOMAN GP50 robotcelle. Løsningen gør det muligt at bearbejde alle seks sider på emnet i én sammenhængende automatiseret proces, hvor automationen håndterer afskåret råmateriale og leverer færdige emner direkte fra maskinen – uden operatørindblanding. En løsning der giver hurtigere omstillinger, mindre manuel håndtering og mulighed for ubemandet drift.